Program

KULTURPROGRAM EFTERÅR 2010

____________________________________________________________________________________________________

LILLEASIEN

Lilleasien erden store halvø mellem Sortehavet og Middelhavet og Asiens vestligste forpost, ca. 500.000 km² i areal. Halvøen er en del af Tyrkiet og mod øst afgrænset af Eufratfloden. I årtusinder var Lilleasien under indflydelse af adskillige folk og kulturer, som anlagde kolonier eller trængte ind og tog magten som hittiterne, frygerne og lyderne. Også grækerne anlagde en række kolonier. Den græske eksistens i området ophørte brat i 1922 efter den seneste græsk-tyrkiske krig med den græske hærs militære nederlag. Det medførte en befolkningsudveksling, hvor 1,5 mio. grækere skulle udveksles med en halv million tyrkere.

Befolkningsudvekslingen var smertefuld for den enkelte, og mange personlige tragedier fulgte i kølvandet. Men for det græske samfund betød det på langt sigt en saltvandsindsprøjtning på mange områder, både økonomisk og kulturelt.

Der anbefales at læse romanen "Fugle uden vinger" af Louis de Bernières, der udkom på dansk i 2006. Det er en stor episk fortælling, der i romanform sammenvæver Atatürks historie, det osmanniske riges sammenbrud og grækernes uddrivelse fra Lilleasien til en sjældent indfølt historie om muslimers og kristnes svære sameksistens udmøntet i det besværlige had/kærligheds- forhold mellem tyrkere og grækere.

KATASTROFEN I LILLEASIEN 1922
11. september, kl. 14.30

Foredrag v/ kontorchef, ph.d. Lars Bærentzen

Efter Den første Verdenskrig og Det Osmanniske Riges undergang så det i 1919 ud til, at også selve Lilleasien var til deling mellem sejrherrerne. Grækenland, der omsider var kommet ind i krigen på den sejrende side, drømte om Konstantinopel og om store områder i Lilleasien med græsk befolkning. Venizelos landsatte græske tropper i Smyrna den 15. maj 1919, og de græske territoriale ambitioner nød i starten stormagternes fulde sympati. Men allerede fire dage senere landede Mustafa Kemal (senere kaldet Atatürk) på nordkysten af Lilleasien og startede en politisk og militær genrejsning af tyrkerne, som først og fremmest var vendt mod grækerne. Året efter sluttede Kemal alliance med det revolutionære Rusland og skaffede sig på den måde støtte til at imødegå den græske offensiv, der begyndte i juni 1920. I begyndelsen sejrede grækerne og havde fortsat engelsk og fransk støtte. Men i marts 1921 skiftede Frankrig side og også Italien valgte en alliance med tyrkerne. Under et stort slag i sensommeren 1921 lykkedes det for Kemal at standse den græske hær, før den nåede Ankara. I august og september 1922 drev tyrkerne de græske styrker tilbage til Smyrna. En meget stor del af den græske
befolkning i Lilleasien kunne kun redde sig ved at flygte med hæren tilbage til Grækenland - det var Katastrofen.

Men det græske militære nederlag og flugt-katastrofen fik et i verdenshistorien nærmest enestående efterspil. Med Lausanne traktaten (24. juli 1923) blev der skabt fred, og det lykkedes for grækerne og tyrkerne at enes om en storstilet befolkningsudveksling, der legaliserede den ny situation.

Foredraget vil også sætte den græsk-tyrkiske krig i Lilleasien ind i en storpolitisk sammenhæng:
Hvorfor blev grækerne først opmuntret og siden forladt af deres allierede?

Sted: Studieskolen, Gothersgade 14, 5. sal

Traktement: Efter foredraget serveres et let traktement

Pris: 25 kr. for medlemmer, 65 kr. for ikke medlemmer

FILM ”1922” af NIKOS KOUNDOUROS

25. september kl. 14.30

Filmen skildrer katastrofen i Lilleasien set ud fra en græsk synsvinkel. En kontroversiel film som i mange år har været forbudt at vise i græske biografer. Filminstruktøren Nikos Koundouros hævder at filmen bygger på personlige vidnesbyrd fra bogen ”Nr. 31328” af Elias Venezis.

Filmen er fra 1978 og med engelske undertekste

Sted: Studieskolen, Gothersgade 14, 5. sal

Traktement: Efter foredraget serveres et let traktement

Pris: 25 kr. for medlemmer, 65 kr. for ikke medlemmer

MED MUSIKKEN SOM ENESTE BAGAGE – græsk populærmusik og arven fra Lilleasien

30. oktober kl. 14.30

Foredrag v/ Lisbet Torp, overinspektør, dr. phil., Musikmuseet, Nationalmuseet

Rebetikamusikken er det klingende resultat af mødet mellem græsk og lilleasiatisk

storbykultur. Der har været en tendens til at beskrive rebetika udelukkende som et subkulturelt fænomen - men i virkeligheden har genren været præget af enkeltindivider med meget forskellig musikalsk og
social baggrund. Med udgangspunkt i musikmiljøet i Athen i slutningen af 1800-tallet ser vi på nogle af de musikere og komponister, der kom til at præge udviklingen inden for græsk populærmusik i første halvdel af 1900-tallet. (Foredraget illustreres med lydeksempler samt powerpoint).

Sted: Studieskolen, Gothersgade 14, 5. sal

Traktement: Efter foredraget serveres et let traktement

Pris: 25 kr. for medlemmer, 65 kr. for ikke medlemmer

GRÆSKE BYER I DET VESTLIGE LILLEASIEN - en arkæologisk fortælling om græske og anatolske slægtskaber i det 1. årtusind f. Kr.

27. november kl. 14.30

Foredrag v/ ph.d. Anne Marie Carstens

Langs Tyrkiets vestkyst lå i antikken en række blomstrende græske bystater, for eksempel Pergamon, Efesos og Milet. Mange har rødder tilbage i den sene bronzealder og oplevede store blomstringsperioder især i den arkaiske periode og senere i hellenistisk romersk tid.

De østgræske helligdomme og byer lå på mange måder i et grænseland i yderkanten af de anatolske højkulturer, i bronzealderen Hittiterriget, i den tidligere jernalder Frygien. I det 6. årh. er det tætte forhold mellem det lydiske kongedømme, der regeredes fra Sardis og Artemishelligdommen i Efesos, bevidnet ved de søjletromler, som den lydiske kong Kroisos skænkede til templet.

Senere kommer spændingsforholdet mellem de græske bystater og Perserriget til at spille en stor rolle for områdets politiske og kulturelle udvikling. Det gælder især grundlæggelsen af den nye residensby for det persiske satrapi Karien, Halikarnassos.

Foredraget, der vil være rigt illustreret, vil fokusere på, hvordan man kan forstå de østgræske samfund og deres integration i det vestlige Anatolien gennem de arkæologiske levn og de skriftlige kilder, vi har til rådighed om områdets historiske og kulturelle udvikling i det 1. årtusind f.Kr.

Foredragsholderen, ph.d. Anne Marie Carstens har siden 1996 arbejdet med det vestlige Anatoliens arkæologi og historie, blandt andet som medarbejder i Det Danske Halikarnassos Projekt. Hun har udgivet talrige videnskabelige artikler om især Kariens arkæologi, og i 2009 udkom monografien Karia and the Hekatomnids. The creation of a dynasty (Oxford).

Sted: Studieskolen, Gothersgade 14, 5. sal

Traktement: Efter foredraget serveres et let traktement

Pris: 25 kr. for medlemmer, 65 kr. for ikke medlemmer

___________________________________________________________________________________________________

KULTURPROGRAM FORÅR 2010

16.marts 2010, kl.15.30

Byzantinsk musik - Koncert med Ioannis Arvanitis´ kor ”Agiopolitis”

Sted: Rundetårn i København

Arrangeres af Danske Nationalkomité for byzantinske Studier i samarbejde med den Danske ambassade i Athen og Dansk Græsk Kulturforening MELINA

Tirsdag d. 9. februar 2010 kl. 16.00 - 17.00

Rundvisning v/Lektor Karsten Fledelius

Rundetårn
Købmagergade 52A
1150 KBH K

Pris:entré til Rundetårn

En udstilling om supermagten Byzans og arven fra den - en rejse ind i en verden af guldbroderet silke, farverige mosaikker, glas, mønter, ikoner, katedraler og hippodromer, der fortæller om en enestående civilisation, som overlevede i mere end 1000 år og satte uudslettelige spor hele vejen fra Sinais ørken til det kolde Nord. Rundetaarns bibliotekssal 16. januar – 21. marts 2010.

Fra Byzans til Peter Brandes

Selvom forskerne efterhånden har samlet en del viden om det gyldne rige, er det stadig omgivet af en særlig mystik, der har tryllebundet kunstnere gennem flere århundrede. Herhjemme har Peter Brandes længe været inspireret af ikonmaleriet, og han spinder den røde tråd fra dengang til i dag med kunstværker, der forsøger at fortolke arven fra Byzans.

Links til pressebillede og artikler:
Læs Karsten Fledelius’ artikel om udstillingsprojektet byzans

Læs Karsten Fledelius’ artikel Det Særligt Byzantinske – En introduktion

27. marts 2010 kl. 14.30 - VILDSKAB OG VINTERVENTILERING

Foredrag v/ Kirstine Baloti

Historien om et særpræget karneval på Skiros

I hjertet af Ægæerhavet ligger øen Skiros lidt afsondret fra de øvrige af Sporaderne. Når sommerens turistsæson lukker og slukker, bliver knap 3000 indbyggere tilbage vinteren over,og som månederne går, vokser længslen efter lysere og livligere tider. En længsel, der kommer til fuldt udtryk, når øen i ugerne op til de 40 dages faste før påske giver sig hen til en ganske særlig og intens karnevalstradition. Ud over den mere almindelige tant og fjas med udklædning og drillerier, kan man især i den sidste uge før fasten stadig i dag opleve den særegne "geros"-tradition, hvor mænd ifører sig en tung og øredøvende udklædning med store koklokker om livet og skindet af et gedekid for ansigtet for at danse gennem Skiros' gyder i en imponerende styrkeprøve. Blandt skyrianere er der stor uenighed om traditionens oprindelse. Nogle mener, den har en nyere historisk forankring, mens andre trækker paralleller til oldtidens Dionysoskult.

Foredraget går bag om dragter og traditioner og analyserer karnevallets betydning for lokalsamfundet.

Kirstine Baloti er cand.phil i moderne græsk fra Københavns Universitet og har skrevet speciale om det skyrianske karneval.

Entré: 25 kr. for medlemmer, 65 kr. for ikke-medlemme

Traktement: Efter foredraget serveres et let traktement

24. april kl. 14.30 - Kl. 14.30 VIKINGERNE I BYZANS

Foredrag v/Anne Hedeager Krag

"I sidste del af vikingetiden bliver de nordiske forbindelser til Byzans mere intens, det vidner væringergarden i Konstantinopel om. En af væringerne var Harald Hårderåde, der efter arbejdet for den byzantinske kejser kom til Kiev, hvor han blev gift med en russisk prinsesse. Ved hjemkomsten i 1047 blev Harald Hårderåde Norges konge.

Den såkaldte Rus-rute, der forbandt det nordlige Rusland med det sydlige og som forbandt Skandinavien med Byzans havde en vigtig handelsplads i Rusland: Gnesdova ved floden Dnepr nær Smolensk. På denne handelsplads førtes en livlig handel, og gravfund i forbindelse med markedspladsen, vidner om skandinaviske slaviske og byzantinske forbindelser.

Byzantinske mønter forekommer næsten altid enkeltvis eller højst et par stykker ad gangen i skandinaviske skattefund. Det antyder, at den handelsforbindelse, der eksisterede mellem Skandinavien og Byzans ikke har givet et møntoverskud i Skandinavien. Sandsynligvis har handelsvarerne haft større betydning.

Byzantinske dragter nåede helt frem til de nordiske lande i vikingetiden.I sagalitteraturen er der talrige eksempler på kontakter til Miklagård (Den store By), som var nordboernes navn for Konstantinopel, For eksempel nævnes i Laksdæla Saga, at Bolle efter at have tjent hos den byzantinske kejser ved hjemkomsten til Island var blevet så begejstret for dragter fremstillet af rødt silke og guldbroderet silke, at han ikke ville gå i andet derefter. Bolle signalerede, at han både havde været i udlandet og havde tjent hos kejseren. Dragten blev dermed brugt som magtsymbol, og iøjnefaldende må det have været med de farvestrålende dragter i den storslåede islandske natur. I Nials Saga fortælles om Halgerd, der bar to forskellige røde dragtdele, hvor den ene havde guldbroderi. Sagaernes kildeværdi er omdiskuteret, men de viser sammen med arkæologiske fund de nordiske kontakter med Byzans".

Studieskolen: Gothersgade 14, 5 sal

Entré: 25 kr. for medlemmer, 65 kr. for ikke-medlemme

Traktement: Efter foredraget serveres et let traktement

♦♦♦♦♦♦ ♦♦♦♦♦♦ ♦♦♦♦♦

TIDLIGERE ARRANGEMENTER

KULTURPROGRAM -EFTERÅRET 2009

ARVEN FRA BYZANS

Det byzantiske rige (330-1453) blev Romerrigets afløser. Fra rigets første til den sidste kejser var kristendommen rigets åndelige indhold og bærende for stemning og kultur. Kristendommen, kejserdømmet og Konstantinopel er de tre kernepunkter i Byzans’ historie. Elleve kejsere bar navnet Konstantin. Den første kejser, Konstantin den Store grundlagde Konstantinopel, rigets hovedstad og indførte kristendommen som statsreligion. Den sidste kejser Konstantin den Ellevte (Palaiologos/Palaeologus) faldt på byens mur efter et heltemodigt forsvar mod tyrkerne. (Wikipedia)

Det byzantinske riges indflydelse på Europas kultur og kunst er stor. En storslået udstilling om Europas gyldne rige kan ses i Rundetårn fra januar til marts 2010. (www.rundetårn.dk). Som forløber for denne udstilling afholder Kulturforeningen MELINA en række foredrag om Arven fra Byzans, herunder et besøg på Måløv kirke, hvis smukke kalkmalerier har en stærk indflydelse fra byzantinsk ikonografi.

Alle foredrag afholdes på Studieskolen – Gothersgade 14, 5 sal

Entré 25 kr. for medlemmer, 65 kr. for ikke-medlemme

Traktement: Efter foredraget serveres et let traktement

Se vores ny webside: www.melina.dk

19. september DRAGT OG MAGT I BYZANS

Kl. 14.30

Foredrag og dias

V/Anne Hedeager Krag

Hvad var dens særlige kvaliteter, og på hvilken måde har Byzans gennem tiderne påvirket resten af Europa, herunder Danmark? Vi har flere byzantinske importvarer, mest kendt er Dagmarkorset og Ørnetæppet, der er ved Knud den Helliges helgenskrin i Odense Domkirke. Ørnetæppet er fremstillet af silke. Kostbare silkestoffer var ikke blot højt prioriterede handelsvarer, de var også et nødvendigt og uundværligt arkiv for den politiske autoritet i form af pragtfulde dragter til kejserfamilien. Der var derfor religion en tæt sammenhæng mellem silke politik og religion.

Ligesom deres fjerne forfædre havde gjort tjeneste ved hjælpetropper i den romerske hær, havde vikinger meldt sig tjeneste hos den byzantinske kejser især i 1000-tallet og 1100-tallet. Omkring årtusindskiftet havde kejseren oprettet en ny livgarde, også kendt som varængergarden. Den mest kendte af de skandinaviske varængerne er den norske kong Harald Hårderåde og Bolle Bollesen, hovedpersonen i den islandske Laksdæla Sagaen. I sagaen fortælles der, at han havde fået sådan en smag for pragt, at han ikke ville bære andre klæder end dem, der var fremstillet af rødt silke eller guldbroderet silke.

Anne Hedeager Krag, er mag. art. fra Århus universitet og medforfatter til bogen Magt og Dragt.

ARVEN FRA BYZANS I DANSKE KALKMALERIER

Kl. 14.30

Ekskursion

Måløv kirke ligger på en bakketop, tidligere landsbyens nordlige udkant er nu næsten omgivet af den moderne by. Kirken består af et romansk kor og skib , opført i 1100-tallets begyndelse, hvortil deromkring år 1500 er føjet et sengotisk våbenhus og tårn. De afdækkede kalkmalier er et eksempel en byzantinsk influeret stil og et besøg flugter godt med efterårets tema.

Vi mødes ved Ballerup Station kl. 14.00 og følges derefter ad sammen til kirken. Medlemmerne og andre interesserede bedes tilmelde sig hos Lone Kelstrup tlf.: 46354408.

31. oktober

PARADISETS HAVE – om at besøge Det Hellige Bjerg Athos

Kl. 14.30

V/ præst Joakim Stender

På Athos findes 20 middelalderklostre, og der bor i dag ca. 1500 munke. Spredt udover området bor der et næsten lige så stort antal gejstlige i religiøse boliger under de enkelte klostre og i eremitboliger.

Athosbjerget har været et gammelt kultsted. Området, hvor hoved-klosteret Megisti Lavra ligger, lå i antikken i byen Ouranoupolis, Himmelbyen. Byen var viet til jomfrugudinen Artemis. Indbyggerne var jomfruer og kommende præstinder til Artemis´ templer overalt i det antikke Grækenland. Adgang for mænd var forbudt og overtrædelser straffedes med døden. Nu bebos Athos kun af mænd, og det er strafbart for kvinder at komme tættere på øen end 500 meter fra kysten. Således har Athos fra antikken til i dag været viet til kyskhed og bøn.

Poul Joacim Stender, præst i Kirke Såby, kendt bl.a. for sin fascination af Grækenland og den græsk-russiske fortolkning af kristendommen, er en hyppig gæst på det Hellige Bjerg Athos. I dette foredrag vil han fortælle om sine oplevelser og besøg på øen, om at gå i kloster, om at vandre i bjergene uden ur, og om sit møde med kutteklædte munke i alle hierarkier.

7. november

Foredrag BYZANTINSK MUSIK OG BØN

Ved Tore Tvarnø Lind

Byzantinsk musik kan defineres på flere måder: For munkene på Athosbjerget er musikken lige med bøn. Udtrykt på mere konventionel vis er byzantinsk musik den liturgiske musik i den græsk-ortodokse kirke, og udtrykt på strikt periodisk/historiografisk maner er det den musik, der knyttede sig til kirke- og hofbrug i det byzantinske rige, altså indtil 1453. Foredraget, som er baseret på egne feltarbejder, vil imidlertid fokusere på den musikalske opblomstring, der har fundet sted ikke mindst på Athosbjerget, navnlig siden 1990’erne og se på, hvad historie, tradition og syngemåde betyder for det spirituelle budskab i musikken. Foredraget illustreres med dias og musikeksempler.

Foredrag v/ Tore Tvarnø Lind, post.doc., ph.d., uddannet musiketnolog/musikforsker på Københavns Universitet. har lavet feltarbejder på Athosbjerget 1997-2001, i det københavnske healingmiljø 2004-5 samt i Californien 2007.